Vi tegner erhvervsprojekter med vestjysk grundighed

Sign Arkitektur hjælper investorer, grundejere og ejendomsudviklere med at afdække og udvikle potentialet i grunde og ejendomme.
Vi kombinerer praktisk erfaring med indgående kendskab til myndighedsprocesser og går til opgaven med et realistisk blik.

Sign Arkitektur 3 - Erhverv ny - SIGN Arkitektur
Sign Arkitektur 28 - Erhverv ny - SIGN Arkitektur

Udviklingsplaner med et realistisk blik

Et godt udviklingsprojekt begynder med at få mulighederne grundigt afklaret. Vi screener lokalplaner, kommuneplaner og kommunale retningslinjer og ser blandt andet på byggeret, anvendelse, volumen, adgang, parkering og friarealer.

På den baggrund kan vi udarbejde skitser og tage den tidlige dialog med kommunen. Det giver et realistisk billede af potentialet, før der bliver bundet større ressourcer i projektet.

Den tidlige afklaring gør det også muligt at rådgive klart om projektets muligheder og begrænsninger. Ser vi en farbar vej frem, viser vi den. Er der forhold, der kræver en anden løsning, tager vi fat i dem tidligt.

Boligprojekter med styr på processen

Vi arbejder med rækkehuse, tæt-lav-bebyggelse og andre boligprojekter, hvor mange hensyn skal gå op i en højere enhed.

Derfor kommer vi gerne ind tidligt, mens de vigtigste greb stadig kan påvirkes. Vi undersøger mulighederne, disponerer grunden og tager forhåndsdialogen med kommunen, før løsningen bliver låst fast.

Vi ser arkitektur, økonomi, myndighedskrav og praktisk udførelse som dele af den samme opgave. Det giver et mere sammenhængende projekt og en smidigere vej fra idé til konkret løsning.

SLC 2.0 2 scaled - Erhverv ny - SIGN Arkitektur
Sign Arkitektur 23 - Erhverv ny - SIGN Arkitektur

Tagboliger med stort potentiale

Tagboliger og udvikling af eksisterende ejendomme er et af vores stærke arbejdsområder. Vi hjælper investorer, ejerforeninger og boligforeninger med blandt andet boliger i eksisterende tagetager, nye etager og ændret anvendelse.

Potentialet kan være stort – og det samme kan mængden af krav. Brandforhold, adgang, elevator, parkering, friarealer og lokale planforhold skal tænkes sammen fra begyndelsen.

Vi har mange års erfaring med denne type myndighedssager, blandt andet i København, Gentofte og Frederiksberg. Det betyder, at vi ved, hvilke spørgsmål der skal afklares tidligt, og hvordan dialogen med kommunen bedst gribes an.

Det gør det lettere at finde en farbar vej og føre projektet videre på et solidt grundlag.

Vi arbejder med projekter i hele Danmark